Motörhead må aflyse turné på grund af sygdom

De skulle egentlig have været her i december, men på grund af helbredsproblemer udsatte rock-giganterne Motörhead deres europæiske turné og dermed deres danske koncert til foråret.

Men det bliver heller ikke i marts, at Horsens får besøg af det populære band. På bandets hjemmeside meddeler medlemmerne, at de efter lægernes råd nu helt aflyser den stort opsatte turné.

Frontmand Lemmy Kilmister er nemlig endnu ikke klar til at indtage landevejene.

- Lemmy har arbejdet hårdt og målrettet for at komme ovenpå efter en række helbredsproblemer på grund af diabetes. Men selvom vi kan se en fremgang, så har vi fået at vide af lægerne, at det er for tidligt at tage på turné.

- Så for fremtidige aktiviteters skyld, har vi desværre set os nødsaget til at aflyse, skriver bandet.

- Lemmy kan godt se, at hans helbred er vigtigst i sidste ende. Han undskylder dybt for al den bøvl, det skaber, men han vil have, at alle ved, at han er godt på vej til at blive rask, og at han har gode odds for fremtiden, skriver bandet.

Newspaq

Dagens Gossip