Motorvej blev afspærret: Hunden Don satte sig bag rattet og stak af i traktor

Imellem forsinkelser på grund af vejarbejde og ulykker fik den skotske trafikstyrelse sig både en kæmpe overraskelse og en noget anderledes arbejdsdag i dag.

Omkring klokken 9.30 dansk tid tog en hund nemlig kontrollen over en traktor og kørte den ud på motorvejen.

- Et køretøj har ramt det midterste autoværn. Politiet er på vej, og vi har ikke rapporteret forsinkelser, skrev Traffic Scotland først på Twitter.

Kort efter blev det mærkeligt.

Læs også: Hunden hjembragte en taske fra lossepladsen: Nu er hele verden chokeret over, hvad der var indeni

- På grund af en hund, der tog kontrol over en traktor… nej, det er ikke en joke. Landmand og politi er på stedet. Køretøjet er i midterrabatten, fulgte myndigheden op.

Den oplysning fik kommentarfeltet til at gløde med spøjse bemærkninger.

- Hunden er på vej ud for at kigge på nogle tæver?, spurgte Daniel Gerber.

- Får hunden klip i kørekortet? Skulle den puste i alkometeret? Anholdt politiet ham? Vi har brug for billeder af den hund!, skrev Michelle Mulrhead.

De mange forespørgsler på billededokumentation sad Traffic Scotland ikke overhørig. Et par timer senere lagde myndigheden et billede op af hunden.

- Her er et billede af hunden fra traktoren i forbindelse med episoden på M74. Hunden hedder Don og er en collie, skriver Traffic Scotland, som i øvrigt kunne melde om, at dyrets eventyr ikke havde påvirket trafikken.

Læs også: Idiot ophidser bundet hund - det skulle han ikke have gjort

- Ruten er åben efter den tidligere episode, og hunden har det fint. Det må være det mærkeligste, vi nogensinde har rapporteret! Ingen forsinkelser i området, konstaterede Traffic Scotland.

Det må være ren hundegalskab.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

Dagens Gossip