Mourinho fik Casillas til at græde

Sidste sæson var ganske usædvanlig for Iker Casillas. Efter at være ude med en skade i hånden, mistede Casillas pladsen i startopstillingen i hele 5 måneder. En udvikling, som var psykisk svær at håndtere, fortæller Casillas.

- Jeg tænkte på holdet, og hvad der var bedst for det. Jeg græd, følte lede og sov meget lidt - hvis jeg da sov overhovedet. Jeg er en madridista helt ind til benet, og før nogen alle andre - trænerne, præsidenterne, cheferne og mig selv - kommer klubben, udtaler Ilker Casillas til Fifa.com.

Nu er Mourinho taget til Chelsea, hvilket gør at Casillas nu er noget mere fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

- Ja, jeg er glad igen. Det er altid svært, når du står i en situation, som du ikke har prøvet før. Det har ikke været let, men nu er det fortid. Jeg er en anden Iker Casillas i dag, siger den spanske landsholdsmålmand.

Selvom Casillas var presset i sin tid under Mourinho, var Casillas ikke videre opsat på at fortsætte karrieren et andet sted.

- Jeg vil elske at afslutte min karriere i Real Madrid. Men jeg vil ikke lave en scene, hvis der en dag kommer en træner og siger, at han ikke har brug for mig. Det er kun i den situation, at jeg vil begynde at kigge andre steder hen. For jeg må gentage: Real er min absolutte førsteprioritet. Klubben har givet mig alt, og det er takket være den, at jeg i dag bærer den spanske landsholdstrøje, slutter Casillas.

Dagens Gossip