Mourinho sagsøger kritisk journalist

Real Madrid-træner José Mourinho har valgt at slæbe en kritisk journalist fra den spanske sportsavis Marca i retten.

I en artikel fra mandag skriver den pågældende Marca-journalist, at Mourinho ligner en type, der kunne slå nogen ned og flygte bagefter.

- Det er i vores øjne nedsættende, og ordene var helt unødvendige, skriver Mourinhos advokater i et brev til Marca, som avisen har valgt at bringe dele af i torsdagens udgave.

Avisen skriver, at den portugisiske Real Madrid-træner har krævet 15.000 euro svarende til 110.000 kroner for tilsviningen. Mourinho vil angiveligt donere pengene videre til den fodboldklub, hvor hans søn spiller.

José Mourinho har flere gange fået kritik for sin opførsel. Sidste år stak han en finger i øjet på Barcelonas assistenttræner efter en kamp mod de evige rivaler. Mourinho har først for nylig erkendt, at han gik over stregen.

Dagens Gossip

Dagens TV