Moyes erkender: En svær opgave

Når man skal efterfølge en manager, der har siddet som succesfuld manager i en af verdens absolut største klubber siden 1986, ja så ved man, at opgaven bliver vanskelig. Men da 50-årige David Moyes fik tilbuddet om at tage over efter Alex Ferguson, så var han nødt til at takke ja.

- Jeg ved, hvor svært det bliver at efterfølge den bedste manager nogensinde, men muligheden for at stå spidsen for Manchester United er ikke en, man får særligt ofte, og jeg ser virkelig frem til starte på posten næste sæson, siger David Moyes til Manchester Uniteds hjemmeside.

David Moyes har selv stået i spidsen for et mandskab i mange år. Siden 2002 har han været manager i Everton, og det hører efterhånden til sjældenhederne, at man får lov at sidde så lang tid på posten i moderne fodbold. Derfor betyder Everton selvfølgelig også noget ganske særligt for Moyes.

- Evertons fantastiske fans har spillet en stor rolle i at gøre mine år på Goodison så behagelige, og jeg takker dem af hele hjertet for den opbakning, de har givet mig og spillerne. Everton vil være tæt på mit hjerte resten af mit liv, siger David Moys, der skifter til Manchester United på en seksårig kontrakt.

 

 

 

Dagens Gossip