MTV kritiseres for Cyrus og Gaga

Skrevet af Aller

27/08/2013
Miley Cyrus og Lady Gaga vakte begge opsigt med deres optræden ved årets MTV Video Music Awards og nu kommer reaktionen fra Parents Television Council, PTC. Organisationen er medievagthund for de amerikanske forældre, som frygter, at fjernsynet leder de unge i moralsk fordærv, og blæser til angreb på de to popstjerner. Cyrus rystede de svage seersjæle, da hun smed det meste, så hun kun var iført gummiundertøj, ligesom den tidligere »Hannah Montana«-stjerne gjorde frække bevægelser med en skumfinger og gned sin bagdel mod Robin Thickes skridt under en duet med sangeren. Amerikanerne fik aftenkaffen galt i halsen over Gaga, fordi hun viste næsten bar mås under præsentationen af sin nye single »Applause«, da hun åbnede søndagens show i New York iført en mikroskopisk G-strengstrusse. PTC er voldsomt forarget over, at MTV »sender seksuelt ladede budskaber«, samtidig med at kanalen selv bedømmer programmet som passende underholdning for børn ned til 14 år. »Det er uacceptabelt«, tordner organisationens politikchef Dan Isett og fortsætter: »MTV markedsfører voksenmateriale over for børn og manipulerer aldersanbefalingen, så forældrene tror, programmet er sikkert for deres børn«. »Hvordan kan billeder af en tidligere barnestjerne som Miley Cyrus i hudfarvet bikini, så hun ser nøgen ud, være passende for 14-årige TV-seere?«, spørger Isett videre. Han fastslår desuden, at musikkanalen »erstatter talent med sex« og mener, at »der bør rulle hoveder hos MTV«. Også Brooke Shields er på krigsstien. Hun spillede mor til Cyrus i »Hannah Montana« og luftede sit syn på sangerindens optræden i talkshowet »Today« i går: »Jeg vil gerne vide, hvem der rådgiver Miley, og hvorfor den slags er nødvendigt. Jeg synes, det virker desperat«, sagde skuespillerinden og bemærkede, at Cyrus muligvis forsøger at følge Lady Gagas eksempel. »Det forholder sig bare sådan, at der ligger genialitet bag noget af Gagas. Det er ikke bare udstilling«, vurderede Shields.

Dagens topnyheder