Mugabes rival opgiver valgprotest

89-årige Robert Mugabe vandt en jordskredssejr med et flertal på to tredjedele af de i alt 210 pladser i Zimbabwes parlament, hvilket gør hans parti, ZANU-PF, i stand til egenhændigt at ændre landets forfatning.

Morgan Tsvangirai, som leder partiet Movement for Democratic Change (MDC), har tidligere beskrevet præsidentvalget som en »farce« og hævdet, at omfattende valgsvindel har fundet sted. Men nu vælger han ifølge sin talsmand, Douglas Mwonzora, at tilbagekalde protesten, da domstolene »ikke vil være fair«, når den retslige undersøgelse endelig skulle forgå.

»Det er yderst tvivlsomt, at MDC skulle få en retfærdig behandling,« siger Douglas Mwonzora.

Den Afrikanske Union (AU) har dog erklæret, at valgets afvikling var fair. Det betyder, at den kontroversielle Robert Mugabe og hans ZANU-PF-parti, der har været ved magten i Zimbabwe, siden landet blev uafhængigt fra Storbritannien i 1980, får lov til at sidde på tronen i fem år mere.

Det har ellers været fremme, at så mange som en million vælgere ifølge rapporter fra The Zimbabwe Election Support Network (ZESN) har været forhindret i at stemme, men ikke desto mindre har den afrikanske samarbejdsorganisation AU og den regionale organisation SADC været meget tilbageholdende med kritik.

Mugabe anses af vestlige lande for at være en af Afrikas værste despoter, en som har ført landet på afgrunden af ruin og krænket menneskerettighederne. Han giver imidlertid udtryk for, at han er garant for demokratiet i sit land.

»Vi har leveret demokrati på et sølvfad. Vi siger ’tag det eller lad være

Dagens Gossip

Dagens TV