Mulig drukneulykke i Faaborg Havn: Redningsaktion afblæst

Skrevet af Michael Lauritsen

27/02/2013

Dagens topnyheder

Frygten var formentlig ubegrundet, da Beredskabet i Faaborg-Midtfyn ved middagstid fik meldingen om en mulig drukneulykke ved havnekontoret på Faaborg Havn.

Det skriver Fyens.dk.

 

En person på kajen fandt en mc- eller knallerthjelm, der lå i vandet, og det var den melding, der fik beredskabet til at rykke ud klokken lidt over 12 onsdag.

Beredskabet brugte et par timer på at gennemsøge havnebassinet efter tegn på, om der skulle være sket en ulykke, men de fandt ikke noget:

- For os er sagen lukket nu. Der har ikke været tale om at sende dykkere ud, da vi ikke har fundet nogle tegn på, at der skulle være sket en ulykke, siger indsatsleder Thomas Waltersdorff til Fyens.dk.