Muligt skybrud på vej: Sådan sikrer du dit hjem

Skrevet af Jesper Larsen

05/05/2015

Mest læste i dag

DMI har varslet om muligt skybrud i store dele af landet i dag med størst risiko i de sydlige og østlige dele af landet. 

Skybrud bliver defineret som 15 milimeter regn eller derover indenfor 30 minutter, og det er mængder, der kan give store skader på boliger og indbo. 

Men der er nogle simple forholdregler man kan tage sig, så skaderne undgåes eller bliver minimeret, hvis ens hus er placeret et udsat sted. 

Læs også: Risiko for skybrud i store dele af landet tirsdag

Ifølge skadedirektør i Codan forsikring, Carsten Vraa-Jensen, er der tre gode råd, man skal huske inden uheldet er ude. 

1. Tjek udendørs riste og tagrender, hvor der godt kan være ophobet en mase blade fra efteråret. Sørg for at der ikke er noget, der blokerer vandets adgang til kloakløbet fra tagrenden.

2. Luk alle vinduer. Her er især loftvinduer meget udsatte, og det kan medføre stor skade, hvis de ikke er lukkede.

3. Sørg for at gå din kælder igennem. Tag alt værdifuldt indbo op fra kælderen. Hæv indboet i kælderen op fra gulvniveau - vi opfordrer til, at det hæves minimum 30 cm over gulvets overflade, men jo højere jo bedre. Se om det er muligt at pakke ejendele i plastbokse, man kan få i de fleste boligmarkeder. 

Læs også: Vi gider ikke have svigermekanikken med på ferie

Codan forsikring har netop lavet en undersøgelse, der har set på, hvor mange boligejere der har haft vejrrelaterede skader sidste år, og det viste sig, at 10 procent af husejerne havde haft skader sidste år, heraf en tredjedel med vandskader. 

- Vi kunne se, at en hel del af skaderne kunne være undgået, hvis husejeren havde taget simple forholdsregler, som de tre gode råd, siger Carsten Vraa-Jensen, og peger på, at det ikke kun er indboet i kælderen, der er udsat ved skybrud og voldsomt vejr. 

- Der er også følgeskader ved ikke at sikre sig, eksempelvis svamp og råd i ens hus, og det er problemer der er væsentligt sværere at komme af med end ødelagt indbo, siger Carsten Vraa-Jensen fra Codan. 

Skadedirektøren opfordrer til, at man som ekstra sikring tilmelder sig en vejrvarsling på sms og laver aftaler med sine naboer i tilfælde af, man ikke selv kan nå frem til sit hus inden uvejret rammer. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: