Münchener Freiheit giver koncert i Esbjerg

Skrevet af Elo Christoffersen

10/10/2013

Mest læste i dag

80'er gruppen Münchener Freiheit vender tilbage til Esbjerg, når de giver koncert i Musikhuset i Esbjerg den 1. februar næste år.

Gruppen gæstede senest Esbjerg i forbindelse med Esbjerg Rock Festival 2013.

Münchener Freiheit har lige siden stiftelsen i 1980 haft en helt særlig plads på den tyske popscene. De var uden diskussion frontløberne i bølgen ”Neuen Deutschen Welle”, der i 80’erne gav et kæmpe comeback til tysksproget popmusik i hjemlandet.

Se billederne: 80'er nostalgi og sol over Esbjerg Rock Festival

I Tyskland - og så sandelig også i Danmark - sang datidens unge med på kæmpe hits som ”Ohne dich (schlaf ich heut Nacht nicht ein)”, ”Tausendmal du” og ”So lang’ man Träume noch leben kann” og mange flere.

En formidabel karriere

Mens artister er blomstret og falmet igennem årtierne, så har Münchener Freiheit formået at holde gejsten. De har været aktive lige siden de blev dannet, og har hele 24 albums på samvittigheden.

Et helt nyt album fra Münchener Freiheit udgives 25. oktober. Albummet er meget sigende døbt ”Mehr”, og er en opfølger til  ”Eigene Wege”, som i 2009 gav Münchener Freiheit et stort comeback med flotte placeringer på hitlisterne i hjemlandet.

Gense musikvideoer med Münchener Freiheit nedenunder...