Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi ankom tidligt søndag til retten i Kairo, hvor han og 35 andre er tiltalt for at have arbejdet sammen med libanesiske, iranske og palæstinensiske grupper om at planlægge angreb rettet mod mål i det nordafrikanske land.
Anklagerne i sagen betegner den som "den største sag om konspiration i Egyptens historie".
Retssagen er en af flere mod Mursi, der blev afsat af militæret i juli sidste år. Det skete efter omfattende folkelige protester mod Mohamed Mursi og Det Muslimske Broderskab, som udgør ekspræsidentens islamistiske bagland.
Flere andre prominente navne fra Det Muslimske Broderskab er ligeledes tiltalt i sagen. Heriblandt lederen Mohamed Badie og de to andre topfolk Khairat al-Shater og Mahmoud Ezzat.
I den seneste sag er Mursi tiltalt for i 2005 at have konspireret med den palæstinensiske islamistiske bevægelse Hamas, Hizbollah-bevægelsen i Libanon samt Irans Revolutionære Garde.
Hvis Mohamed Mursi bliver kendt skyldig, risikerer han at blive idømt dødsstraf.
Anklagemyndigheden siger, at det var broderskabets plan at sende "elementer" til Gaza-striben og modtage militærtræning af Hizbollah og Irans Revolutionære Garde.
Når "elementerne" vendte tilbage til Egypten, ville de ifølge anklagerne danne fælles front med ekstremistgrupper på Sinai-halvøen.
Da oprøret mod den daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak brød ud i 2011, udførte gruppen ifølge anklagemyndigheden angreb mod egyptiske sikkerhedsstyrker i det nordlig Sinai.
Hvis ikke Mohamed Mursi var blevet valgt som egyptisk præsident i 2012, ville Det Muslimske Broderskab have oprettet en slags islamisk stat i det nordlige Sinai, lyder anklagen.
Mohamed Mursi blev afsat af Egyptens militær sidste sommer. Han mener stadig, han er landets retmæssige præsident, og at militæret udførte et kup imod ham.
/ritzau/Reuters
