Musen og elefanten tisser i samme tempo

Forklaringen er, at urinrøret er tilsvarende større på elefanten, og at tyngdekraften hjælper den store mængde hurtigt ud. Det forklarer forskerholdet, der er nået frem til, at det tager et pattedyr 21 sekunder at tisse.

I bund og grund har store og små pattedyr det samme urinvejssystem, der bare er skaleret op i en størrelse, der svarer til deres krop.

Der er som bekendt ingen regel uden undtagelse. Forskerne peger på, at der kan være afvigelser på helt op til 13 sekunder. Det skyldes blandt andet, at blæren ikke altid er fuld, når der tisses.

Selv om elefanten og musen er nogenlunde lige lang tid om at slå en streg, er musen faktisk oftere på toilet end elefanten. Stofskiftet hos mus er nemlig højere end hos elefanter, og derfor producerer de mere urin, i forhold til deres størrelse, end elefanten gør.

Dagens Gossip