Musikstjerner i aktion med Michelle Obama mod fedme

Skrevet af Aller

25/04/2013
Den amerikanske præsidentfrue får mere musikalsk hjælp til sin kamp mod fedme hos nationens børn. Carly Rae Jepsen og boybandet The Wanted er blandt de hitlistenavne, som er med til at lancere Michelle Obamas seneste initiativ. Førstedamens kampagne afvikles under overskriften Move Your Body og for tre år siden satte Beyoncé musik til, da hun bidrog med en specialversion af sin skæring »Get Me Bodied«. Det tredie kampagneudspil handler ligesom de foregående om at få USAs børn til at danse og det opfordrer fru Obamas kendte hjælpere til i et TV-spot. Siva Kaneswaran fra The Wanted indleder den lille film med råbet »Hej, er I derude«, hvorefter de øvrige medvirkende kommer med hver deres opfordring til at bevæge sig. Jepsen, The Wanted og de øvrige unge musikstjerner giver også deres bud på den dans, Beyoncé præsenterede i 2011. De stjerner, præsidentfruen har samlet, tæller også rapperen Eve, »American Idol«-sangerinden Jessica Sanchez og hiphop-gruppen Mindless Behavior. Selv sladderbloggeren Perez Hilton bidrager. På onsdag den 1. maj står den på masse-motion i Los Angeles og New York. Desuden deltager en kvart million børn fordelt på 600 skoler i løjerne, der afvikles samtidigt. Alle skal danse til Beyoncés ørehænger.

Mest læste i dag