Muslimer får livstid og 45 år for at slagte soldat i London

Skrevet af admin

26/02/2014

Mest læste i dag

To britiske muslimske konvertitter skal tilbringe henholdsvis resten af livet og mindst 45 år i fængsel for at have dræbt soldaten Lee Rigby, der blev slået ihjel i London på åben gade sidste år.

29-årige Michael Adebolajo, der skal tilbringe resten af livet i fængsel, og hans medsammensvorne, Michael Adebowale på 22 år, blev slæbt væk fra Old Baily-retten i London, da de begyndte at råbe af dommeren.

Således var de ikke selv til stede, da dommen blev læst op.

En jury kendte i december de to mænd skyldige i drabet på den 25-årige Afghanistan-veteran.

Ved højlys dag skal de have pløjet ind i Rigby med deres bil, inden de angreb ham med knive og en kødøkse i det sydøstlige London nær en kaserne.

Begge mænd er opvokset i Storbritannien og har kristne nigerianske forældre, men er siden konverteret til islam.

Michael Adebolajos ansigt er blevet verdenskendt, fordi han efter drabet stod frem på video med en blodig kniv og en kødøkse i hænderne og fortalte, at soldaten blev dræbt for at hævne britiske soldaters drab på muslimer.

På videoen ses offeret liggende på jorden i baggrunden.

Politiet måtte affyre skud ved anholdelserne af de to mænd, der begge blev såret.

/ritzau/Reuters