Muslimsk familie tog ud og spiste juleaften: Fik et chok, da de så regningen

En muslimsk familie fik sig et chok, da de havde været ude og spise juleaften i delstaten Georgia i USA. 

Efter de havde spist, bad de tjeneren om regningen, men da den kom ned til bordet, stod der en besked på den. 

- Betalt. Glædelig jul, smukke familie. 

Eslam Mohammed lagde efterfølgende et billede op på Facebook af regningen, hvor han skrev, at ingen kunne være i tvivl om, at de var muslimer, da kvinderne var tildækkede med hijabs og der ikke blev talt engelsk ved bordet, hvor der var syv voksne og fem børn. 

- Ja, nogen betalte for os og skrev den smukke besked på regningen. Jeg kan ikke forklare, hvor dybt det rørte os i vores hjerter. Blandt alle de dårlige ting, der sker for muslimer, og en præsidentkandidat der prædiker had, så er der stadig lys i mørket, der er stadig håb indeni frustrationen. Og alt hvad jeg kan sige til personen, der gjorde dette er, glædelig jul til dig også, og Gud velsigne det smukke hjerte, du har, skrev Eslam Mohammed i opslaget, der er blevet delt mere end 20.000 gange. 

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV