Muslimsk tv-prædikant: Onani gør hænderne gravide

Skrevet af Ane Sørensen

26/05/2015

Mest læste i dag

På de sociale medier bliver der i øjeblikket grint af evangelist Mücahid Cihad efter en opsigtsvækkende udtalelse.

Tyrkiske Cihad har ifølge tv2.no lavet sin egen tv-kanal ‘2000 TV’, hvor han jævnligt taler om sin tro og svarer på spørgsmål fra seerne.

Lørdag kom han dog lidt i modvind, da en seer ringede ind og fortalte, at han var blevet ved med at onanere, selvom han var blevet gift.

Mücahid Cihad konkluderede, at der står i én hadith (hadith er beretning om profeten Muhammed red.), at du vil opleve, at dine hænder er gravide i efterlivet, hvis du har seksuelt samkvem med dem.

Udmeldingen har fået folk til tasterne, og mange gør grin med Mücahid Cihad på grund af hans udtalelse.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: