Muslimsk vrede: Supermarked fejlede med halal-kød - tilbød dem alkohol

Som bekendt undgår muslimer både kød der ikke er halal-slagtet, og alkohol.

Derfor slap supermarkeds-kæden Morrisons i Cardiff i Wales noget dumt og kluntet afsted med en sag over for netop en muslimsk familie.

Familien Khan havde købt nogle stykker butterdej med kødfyld, og der stod på pakken, at kødet var halal-slagtet.

LÆS OGSÅ: Elever blev hjemme fra lejrskole: Havde udsigt til halal-kød

Men efter at den 3-årige søn Yousef havde spist af maden, opdagede forældrene, at kødet alligevel ikke var halal, skriver Daily Mail.

Derfor kontaktede familien Khan supermarkedet, hvor man erkendte fejlen.

Men kun for at lave endnu en fejl.

For butikschefen tilbød nemlig familien en flaske vin eller champagne som kompensation for fejlen - og muslimer drikker jo som bekendt IKKE alkohol.

- De er latterligt uvidene om vores tro. Jeg er meget fornærmet. Og jeg ønsker ikke at dette sker for andre muslimer. For det første skal de have styr deres mærkning, og så er det helt forkert at tilbyde muslimer alkohol, siger faren til avisen.

LÆS OGSÅ: Fakta og video: Er halal-slagtning dyremishandling?

Morrisons har atter en gang undskyldt - denne gang uden alkohol - og sagt, at der er sket beklagelige, menneskelige fejl.

Samtidig styrker kæden nu uddannelsen af personalet, så den slags ikke sker igen.

Dagens Gossip