Musvåge jager cyklister

Angrebene foregår ifølge landbetjent Per Nielsen på den centrale del af Læsø, hvor rovfuglen inden for de seneste uger har sat kløerne i tre cyklister. To af ofrene kom så slemt til skade, at de efterfølgende måtte have en stivkrampevaccination.

Per Nielsen fortæller, at musvågens angreb kommer pludseligt og uden forvarsel. Han formoder, at fuglen har set sig sur på cyklisterne, fordi den beskytter sin rede.

»Det er fortrinsvist, når man kommer alene på cykel eller gåben, at den angriber. Hvis man kommer i en flok, så angriber den formentlig ikke,« siger landbetjenten til nordjyske.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Naturstyrelsen er ifølge netavisen i gang med at finde en løsning på problemet. Foreløbig er der opsat skilte i området, hvor musvågen huserer, der opfordrer cyklister og andre forbipasserende til at tage sig i agt for den bevingede trussel.

Dagens Gossip

Dagens TV