Muuuhligvis livsfarligt: Ko tæt på at skabe flyulykke

Det kunne være endt fatalt. Men de ombordværende på et indonesisk passagerfly slap onsdag med skrækken, da flyet under landingen kolliderede med en vildfarende ko. Flyet endte uden for landingsbanen.

Kollisionen skete på øen Sula-Wesi i Indonesien.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Flyets 110 passagerer kom gennem uheldet uden skrammer. Koen blev kvast ihjel under det midterste landingshjul på den spritnye Boeing 737-900. Det oplyser chefen for Jalaluddin-lufthavnen, Agus Pramuka, til nyhedsbureauet AFP.

Til det statslige nyhedsbureau, Antara, forklarer piloten, Iwan Permadi, at han kunne lugte 'svitset' kød, da flyet kørte koen over.

Som følge af ulykken blev lufthavnen lukket.

Indonesien består af seks hovedøer og knap 14.000 mindre øer. Derfor er man stærkt afhængig af flytrafik. Men samtidig har landet en af Asiens værste ulykkesstatistikker.

Historien melder ikke noget om, hvad koen lavede på landingsbanen.

Dagens Gossip

Dagens TV