Myndighed tvinger kvinde til kejsersnit

Skrevet af Sol Stoffregen

01/12/2013

Mest læste i dag

Sociale myndigheder i Essex i England tvangsfjernede en italiensk gravid kvindes barn ved kejsersnit og videregav babyen til adoption på baggrund af en retskendelse som følge af moderens psykiske sammenbrud.

Det skriver Daily Mail.

Med retskendelsen i hånden havde Essexs socialrådgivere lov til at bedøve den italienske kvinde mod hendes vilje, før de tog hendes datter og sendte hende til en plejefamilie.

Den italienske kvinde, som var med sit arbejde på kursus i Storbritanien, hævder, at hun ikke blev advaret om, at hun skulle føde ved kejsersnit, inden hun blev bedøvet. 

Ifølge Daily Mail var der ingen tegn på, at en naturlig fødsel ville skade barnet eller moderen. Socialrådgiverne argumenterede for, at de handlede i barnets bedste interesse.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Babyen, som lever i Storbritanien, er i dag 15 måneder gammel, og moderen, som måtte vende tilbage til Italien efter kejsersnittet, har fået afslag på at få sin datter igen.

Og det er på trods af, at moderen skulle være fuldstændig rask igen efter et panikanfald under rejsen til Storbritanien - efterfølgende blev kvinden indlagt på et psykiatrisk hospital i Storbritanien.    

Siden da er sagen eskaleret og har udviklet sig til et juridsk internationalt slagsmål mellem Storbritanien og Italien. En italiensk højesteretsdommer har sat spørgsmåltegn ved de engelske myndigheders procedurer.

Den engelske advokat, Brendan Fleming, forsvarer den italienske kvinde og har udtalt følgende til The Sunday Telegraph:

- Jeg har aldrig hørt om noget lignende i alle mine 40 år som advokat. Jeg kan forså, hvis nogen er meget syg, at de ikke kan være i stand til at give samtykke til en medicinsk procedure, men et tvungen kejsersnit er uden fortilfælde, siger advokaten. 
 
Kvindens familie har fortalt, at de tror, at årsagen til hun fik et panisk anfald bunder i, at hun havde glemt at tage sin medicin for en biopolar-tilstand, som dækker over en manio-depressiv sygdom.

Den italienske kvindes navn kan ikke nævnes af juridiske grunde.