Myndighederne forsømmer danskfødte adoptivbørn

Derudover har opfølgningen ifølge Adoptionsnævnet, som godkender forældre og sætter dem sammen med det ”rigtige adoptivbarn, udelukkende til formål at videreformidle oplysninger til den biologiske familie og ikke at være opsyn fra myndighedernes side.

Det er de enkelte donorlande, der bestemmer reglerne for tilsynet med adoptivbørn. I tilfælde med thailandske børn får adoptivforældrene besøg af de sociale myndigheder efter henholdsvis to, fire og seks måneder, hvor det for danskfødte børn kun er et besøg efter et år.

Undersøgelser peger ellers på, at adoptivbørn generelt oftere får psykiske problemer. Danske adoptivbørn har desuden 30 procent højere risiko for eksempelvis at få en dom for kriminalitet, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2007.

Det minimale tilsyn med danske adoptivbørn beror på en fejlagtig opfattelse af børnenes forudsætninger, mener psykolog Lene Kamm, der har arbejdet med adoption i 20 år.

”Det er en vedvarende myte, der bunder i en forestilling om, at de første måneder for barnet må have været bedre end i de lande, vi ellers adopterer fra. Men det er forkert, og den har medført, at de danske børn er blevet glemt i den generelle udvikling af adoptionssystemet,” siger hun.

Først i 2009 kom der kurser for adoptivforældre til danske børn. De har ellers været obligatoriske for forældre til udenlandske børn siden 2000.

Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson påpeger, at det traume, børn får af at blive forladt, kan være lige stort, uanset oprindelsesland.

Tidligere socialminister og nuværende socialordfører Benedikte Kiær (K) er overrasket over, at der er så stor forskel på behandlingen af danske og udenlandske adoptivbørn og mener, at myndighederne har en interesse i at følge børnene, så man kan tage eventuelle problemer i opløbet.

I april nedsatte Folketinget en arbejdsgruppe, der skal gå det danske adoptionssystem grundigt efter i sømmene, men her er er de nationale adoptioner heller ikke et fokuspunkt.

Dagens Gossip