Myrhøj Camping genåbner 1. juni

Myrhøj Camping ved Løgstør åbner 1. juni efter en renovering.

Campingpladsen er overtaget af Mette Haldrup og Torben Larsen samt Mettes forældre. Og der åbnes med ny energi og masser af ideer til børnefamilier og andre, der vil holde ferie tæt på blandt andet natur.

- Myrhøj Camping er perfekt for familier, der både vil slappe af og nyde ferien samtidig med, at de har det sjovt sammen. Derfor tilbyder vi gode legepladser, levende dyr, ungdomsområder, internetadgang og så vores søde maskot Teddy, der vil sætte gang i en masse aktiviteter som boldspil, konkurrencer, dans, bål og meget andet feriesjov, fortæller Mette og Torben.

Myrhøj Camping har 175 pladser samt 19 hytter, hvor flere er med udsigt over fjorden. Pladsen har et bredt udbud af faciliteter blandt andet et stort fælles grillområde, der vil danne ramme om fælles aktiviteter.

Campingpladsen åbner ligger med udsigt til Limfjorden og tæt på både natur og oplevelser i byer som Farsø, Løgstør, Viborg, Skive og Aalborg.

Dagens Gossip

Dagens TV