Mysteriet som forundrer England: Hvem er manden, som rejste 250 kilometer for at dø?

Detektiver har brugt seks uger på at identificere en velklædt mand, som rejste omkring 250 kilometer, lige før han døde. Det skriver The Sun.

De forsøger at finde svaret på, hvorfor manden kæmpede for at nå frem til det afsides Saddleworth Moor uden for Manchester, hvor hans krop blev fundet.

Nu mener man, at manden kan have været beslægtet med passagerer fra et fly fra British European Airways, der styrtede ned på bjergskråningen i 1949. 24 mennesker omkom ved styrtet, mens otte af passagerne overlevede.

- Vi har åbnet filerne fra det styrede DC-3 og er ved at undersøge navnene på de, der overlevede og døde. Den uidentificerede mand har en alder, der stemmer med styrtet og kan have været beslægtet med nogen på det, siger efterforsker John Coleman.

- Han kunne have været på en pilgrimsrejse til stedet for flystyrtet for at mindes en pårørende eller ven, tilføjer han.

Den afdøde mand tog fra London til Machester den 11. december 2015. Dagen efter blev hans lig fundet uden tegn på skade. Han havde hverken pung, telefon eller anden form for identifikation på sig.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip