Mysterium opklaret: Borgere hørte "underlig" lyd

Flere borgere i Højby-området , vest for Nykøbing Sjælland, ringede sent i aftes til Midt- & Vestsjællands Politi, fordi de kunne høre en underlig lyd, der mindede om en luftalarm.

En af anmelderne fandt dog selv frem til, hvor lyden kom fra.

Vejdirektoratet lavede geologisk kortlægning for Naturstyrelsen. Et køretøj var udstyret med en vibrator, der larmede som en motorcykel med høje omdrejning. Kort derfra kørte et andet køretøj, der målte støjen / vibrationer.

I følge Vejdirektoratet vil målingerne foregå til og med fredag i tidsrummet 22-06, idet køretøjerne kun bevæger sig 250-400 meter i timen og dermed ville være til stor gene for trafikken, hvis målingerne skete i dagtimerne.

Dagens Gossip