Mystik om 3-årige tvillingers tragiske dødsfald: Fundet livløse i brandvarm bil

Skrevet af Ane Sørensen

22/06/2016

Mest læste i dag

Et treårigt tvillingepar er afgået ved døden, efter de lørdag blev fundet bevidstløse i en varm bil uden for deres hjem i den amerikanske stat Louisiana.

Børnenes mor opsøgte ifølge det lokale politi sine naboer, fordi hun ledte efter sine børn - tvillingerne Oliver og Aria Orr.

Det skriver CBS.

Læs mere: Far efterlader 3-årig dreng i stegende varm bil: Skulle lige ind og handle

Familiens nabo Rhonda Matthews hjalp moderen med at lede:

- Hun sagde bare, at hun var faldet i søvn, og at døren stod helt åben, og børnene var væk, siger Rhonda Matthews.

Det vides ikke, hvor længe børnene var savnet. Men de blev fundet siddende i familien store bil - Aria på forsædet og Oliver på bagsædet. Det lignede, at børnene sad og sov.

Læs mere: Advarer alle forældre: Pizzaen i bilen viser, hvorfor børn aldrig må efterlades i varmen om sommeren

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Facebook

Nu undersøger politiet de nærmere omstændigheder omkring de tragiske dødsfald:

- Efterforskere har gennemført en omfattende undersøgelse, hvor de har forsøgt at slå omstændighederne fast omkring, hvordan disse børn endte i bilen, siger talsmand Mark Natale.

De forsøger blandt andet at klarlægge, om børnene selv kan have åbnet døren til den store bil. Det vides ikke, om den var låst, da det skete. Der blev fundet en skammel ved siden af køretøjet.

Læs mere: Video: Ser du et barn i en bagende varm bil, så gør sådan her

- Jeg kan fortælle, at det ikke er et tilfælde, hvor børnene var ude at køre i bilen og nogen bare efterlod dem der, uden at tage dem med, siger Mark Natale.

Børnene blev bragt til det lokale hospital, hvor de blev erklæret døde. En obduktion har vist, at det med stor sandsynlighed var varmen, der kostede dem livet. 

Faderen til tvillingerne var ikke hjemme, da den tragiske hændelse fandt sted.