Mystik om motivet til dansk-amerikansk familietragedie

Den lille ferieby Boothbay Harbor i delstaten Maine, er i chok efter en dansk-amerikansk familie er fundet døde, i det politiet betegner som en familietragedie. 

Lørdag morgen bankede politiet på familien Jørgensens hjem, hvor Dannebrog vajede fra terassen, fordi ægteparret Svend og Carol Jørgensen ikke havde givet lyd fra sig siden onsdag.

Da ingen åbnede, gennemgik betjentene huset, hvor de fandt det ældre ægtepar døde efter at være blevet skudt i hovedet. 

Da betjentene ville overbringe parrets 40-årige søn beskeden i hans hjem kort derfra, fandt de ham ligeledes dræbt. 

Carol Jørgensen og parrets søn Eric Jørgensen

Fundet af den dræbte dansk-amerikanske familie har vakt stor postyr på den amerikanske østkyst, fordi parret er mønsterborgere og området hovedsageligt er kendt som en søvnig ferieby, hvor alle passer deres. 

- De var allesammen vidundelige mennesker, meget intelligente og aktive, siger en ven af parret, ifølge AP

 Den store interesse fik også politiet til at holde kortene tæt ind til kroppen omkring baggrunden for tragedien, men i nat dansk tid blev obduktionen af ligene gjort færdig, hvorefter politiet kunne meddele, at der var tale om et dobbeltdrab og et selvmord, begået af danskfødte Svend Jørgensen. 

Han skulle angiveligt have dræbt sin søn og kone, hvorefter han skød sig selv i kælderen i parrets hjem. 

Politiet har endnu ikke kunne give et motiv til drabene, fordi Svend Jørgensen efterlod en seddel, der ikke gav nogen forklaring, men dog beskrev hans finansielle situation og detaljer om parrets hus. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV