Mystisk: Død mand fundet på Vestmotorvejen ved Bjæverskov

Politiet. Foto: politi.dk

Politiet på Sjælland er ved at opklare en mystisk sag fra Bjæverskov i nat, hvor man har fundet en død mand.

Manden lå død i nødsporet på Vestmotorvejen ved Bjæverskov, hvor en forbipasserende bilist opdagede liget.

Midt- og Vestsjællands Politi er nu ved at undersøge hvem manden er, og hvorfor han er endt på motorvejen.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at han enten er smidt eller faldet ud af en bil, men det skal en obduktion blandt andet give svaret på.

Politiet vil gerne høre hvis nogen kender manden, der er omkring 50 år, og bar en t-shirt med Veronica Maggio, der jo spillede i aftes på Skanderborg Festivalen.

Manden er kraftig bygget, og har et busket skæg.

Eventuelle oplysninger til politiet på nummer 114.

Dagens Gossip