Mystisk nøgenløber fundet død i elevatorskakt

Manden, der menes at være i 20'erne, vakte opsigt, da han forvirret løb nøgen rundt i byen og ind på flere restauranter og barer fredag aften. I mandags blev han så fundet død på bunden af en elevatorskakt på en byggeplads i byen.

Hvem manden er, hvorfor han løb nøgen rundt, og hvordan han endte på byggepladsen er et mysterium.

Her fandt håndværkere ham mandag eftermiddag, formentlig efter et fald på 15 meter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Politiet har fundet en taske med blandt andet en computer og et pas inde i Manchester, som de mener tilhørte den nøgne løber. De er dog endnu ikke sikre på, hvem han er. Tasken blev fundet det sted, hvor man mener, han tog sit tøj af fredag aften.

Vidner fortæller, at han så fortabt ud, og han stak af fra en restaurant, da tjenerne henvendte sig til ham.

Politiet er nu i fuld gang med at afhøre de mange vidner, der så manden fredag aften.

Dagens Gossip

Dagens TV