Mystisk rød klat drev i land - få her svaret på, hvad det er

En rød klat på en strand er de seneste dage blevet spredt på de sociale medier. De rigtige medier har såmænd også set den og delt billederne, mens de spørger: Hvad er dog det? Og tilsyneladende er der ingen, der ved, hvad det er.

Men det er nu slet ikke så mystisk det hele. Og der er mange - især australiere, der ved, hvad den røde klat er.

Læs også: Strandgæster i Californien opdager noget, forskere ikke har set i årevis

Det er nemlig en død kæmpemusling. Det fortæller Christian Christensen, direktør i Fresh Food People. Han har boet i Australien i 16 år og set en håndfuld af de røde klatter/døde kæmpemuslinger.

Når de store muslinger dør, begynder de at rådne, og slipper deres tag i selve muslingeskallen. Og så driver de i land - og ender - måske - som røde klatter på en strand, siger Christian Christensen til Dagens.dk.

Læs også: Studerende fanger noget på kamera, som videnskabsmænd ikke har set i årtier

Kæmpemuslingen lever på koralrevene i det sydlige Stillehav og i Det indiske Ocean. De kan veje op til 250 kilo, være en halv meter lange og blive 100 år gamle.

Dagens Gossip