Mystisk superhelt med bandana smider banditter ind i tornebusk

I den sydøstlige del af London går folk i disse dage rundt og spekulerer over identiteten på den mystiske og bandana-klædte helt, der forleden gav en gruppe røvere solide bøllebank.

Batman våger over beboerne i Gotham City, og i den fiktive storby Metropolis flyver Superman rundt og deler håndmadder ud til højre og venstre.

En lingende beskytter har de muligvis nu fået i Bromley i det ydre London, hvor en ukendt og modig person forleden forhindrede et voldsomt røveri.

Det skete, da medlemmerne af bande var godt i gang med at røve en stakkels vejarbejder for sin pengepung og smartphone.

Offeret, der kun er identificeret som Ken, var overbevidst om, at dagene på denne jord nu var talte, da han stod ansigt til ansigt med banden af banditter.

Læs også: Dreng græd i 45 minutter over ar: Se, hvordan far overbeviser ham om, han ligner en superhelt

- De bandede og kaldte mig øgenavne. En af dem sagde: 'Vi napper alt hans lort', siger Ken til Daily Star.

Men så – ud af det blå – kom den mystiske helt, der på hovedet bar en sort bandana, mens en muskuløs overkrop bugnede under en stram undertrøje. Bukserne var grønne og af den slags, som man ser i militæret.

- Han sparkede den største af røverne til jorden, hvilket slog vedkommende helt omkuld, forklarer Ken og fortsætter:

- Så tog han fat i en af de andre og svingede ham ind i en anden person, så de begge rød ned i en tornebusk.

Smash, bang, pow!

- De skreg af smerte, siger Ken, der nu gerne vil takke sin mystiske og hårdtsparkende helt.

Det bliver spændende at se, om bandana-helten, der nu går under navnet Bromley Batman, ønsker sin sande identitet afsløret – eller om bydelen i den engelske hovedstad nu har fået sig en ukendt og ægte superhelt...

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV