Nådesløse Swansea smadrede rumænere

Den konklusion er måske en smule forhastet, da der stadig mangler et returopgør, men efter 5-1 i Wales kan det nærmest ikke gå galt, for Michael Laudrups tropper.

- Overordnet set var det et fantastisk resultat, og vi føler os selvsikre nu. Det er godt for os at score fem mål. Vi skal stadig lukke det i returkampen, men det er godt at se os score mål, sagde Michael Laudrup efter kampen til BBC.

Modstanderen Petrolul Ploiesti fra Rumænien var underdog i kampen, og det var tydeligt i hele kampen, som Swansea kunne have vundet mere. Dominansen var massiv fra start, og allerede efter 25 minutter var waliserne foran med 3-0.

Wayne Routledge scorede to gange og åbnede scoringen allerede efter 14 minutter på et flot skud udefra, mens hans andet mål var på et hovedstød. Ind imellem Routledges to scoringer kunne Michu prikke bolden ind efter 22 minutter, mens Wilfried Bonys skud mod mål blev hjulpet det sidste stykke ind i netmaskerne af rumænernes målmand efter en times spil. 

Alejandro Pozuelo øgede til 5-0, inden Gheorge Grozav reducerede på et sent, men fremragende saksespark. - I store dele af kampen var vi nådesløse. At score fem mål er stort, men til sidst blev det til en alt for uskøn kamp, som en slåskamp, sagde Wayne Routledge efter kampen til BBC. 

Dagens Gossip

Dagens TV