‘Når I læser dette, har jeg forladt jer’

“Min største frygt var at blive kvalt til døde, og det var min fremtid, hvis jeg ikke havde truffet den afgørelse.”

Sådan indleder Siv Tove Pedersen sit livs sidste opslag på Facebook, som blev postet for 16 timer siden. Den norske kvinde tog til Schweiz for at få hjælp til assisteret selvmord. Hun døde i går.

Igennem forløbet har hun været meget åben om både sin sygdom og sit ønske om at ende livet på en værdig måde. Det er også de overvejelser, der går igen i hendes sidste facebook-status.

Læs også: Denne kvinde skal dø den 1. november 

“Jeg har afsluttet mit liv i Schweiz på en klinik. Der fik jeg noget, så jeg sov fredfyldt ind i armene på min gode veninde Charlotte Vedeler, som viste sig at være en god ven, når jeg havde mest brug for det. Det er, når man har brug for hjælp, man finder ud af, hvem der er ens venner,” skriver Siv Tove Pedersen videre.

Hun beskriver, at hun var slidt, træt og ikke kunne mere.

“I synes måske, jeg er fej og har vanskeligt ved at acceptere mit valg, men jeg håber I i hvert fald kan respektere mit valg. Jeg tabte kampen og har prøvet alt for at få hjælp, men de ville ikke hjælpe mig. Så jeg havde ingen fremtid,” skriver den lungesyge patient, som flere gange har fået afslag på en lungetransplantation, fordi hun var på det smertestillende Metadon.  

Læs også: 70 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp 

Siv Tove Pedersen har et simpelt ønske til de efterladte.

“Jeg siger farvel og husk at være søde ved hinanden og pas på jer selv. I har kun livet her og nu, så lev det, så godt I kan,” slutter hun.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslag af Siv Tove Pedersen.

 

Dagens Gossip