Nabo bad Linda stoppe med at solbade i BH - se hendes geniale svar

I fredags skulle den 33-årige Linda Sarajävi ud at gå en tur med sin hund, da hun i trappeopgangen tilfældigt så en lap, der var henvendt til hende.

- Vil du være sød at holde op med at sole dig i shorts og bh på din altan! Min dreng går hele tiden og kigger mod din balkong, og man skal ikke sole sig i bh. Det er stødende for mig, stod der på lappen.

Det fik i første omgang Linda Srajävi til at skrige af grin. Dernæst fik hun ondt af den, som har skrevet beskeden, skriver svenske Aftonbladet

Beskeden var rettet mod hende, for hendes navn stod øverst på brevet. Hvem der har skrevet den, er uklart, men hun bestemte sig for at gå turen med hunden og siden svare på henvendelsen.

- Det var vigtigt for mig at markere, at jeg soler mig, som jeg vil. Min første tanke var bare “Okay, så tager jeg bikini på i stedet”, lyder det fra den 33-årige.

Så det svarede hun nederst på lappen.

- Absolut intet problem. Jeg tager bikini på i stedet, skrev hun og lod beskeden hænge i trappeopgangen.

Hun forstår ikke sin nabo.

- Jeg havde forstået det mere, hvis jeg solede mig topløs eller sådan, men en bh og shorts på sin egen balkon? Det synes jeg er ganske ufarligt.

Læs også: Modig pige deler afslørende billeder på Facebook: Kæmper mod tabu om ‘usynlig’ sygdom

Indtil nu har hun intet svar fået tilbage fra den sure nabo.

- Men helt ærligt, har jeg mest ondt af hende. Det er en skam, at hun føler at hun behøver at påpege sådan noget, lyder det fra Linda Sarajävi.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip