Naboer evakueret ved brand i etageejendom i Vejle

Naboer til en etageejendom på Nørrebrogade 20 i Vejle blev i går eftermiddag evakueret ved en brand.

Kort før klokken 17 gik der ild i en gryde i et køkken i en førstesals lejlighed. Branden var så voldsom, at den bredte sig op gennem bygningens tag, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til dagens.dk.

Vejle Brandvæsen blev alarmeret og fik på kort tid ilden under kontrol.

- Køkkenet og loftet er udbrændt og der er skader på taget, da brandvæsnet måtte hugge hul i taget, slutter vagtchefen.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Dagens Gossip