Naboer til et planlagt mindesmærke for ofrene for Utøya-angrebet vil føre sag for at få placeret det et andet sted.
- Vi som bor på Utstranda nør Utøya, og som har fået medhold i vores klager, ønsker ikke at se et så kraftigt mindesmærke hver dag, når vi tager til og fra arbejde, hedder det i en udtalelse fra Utøya-helten Jørn Øverby, som var en af de første, der kom ofrene på øen til hjælp, da han sejlede ud i sin båd, da han hørte skuddene fra angrebet.
- Vi har hele tiden sagt, at det vil komme til en retssag, siger advokat Harald Stabell, som er advokat for dem, som vil få mindesmærket som nærmeste nabo.
Udtalelserne blev fremsat onsdag, efter at den norske regering havde besluttet, at et nationalt mindested efter terroranslaget den 22. juli 2011 skal stå klart i Sørbråten i Hole kommune i 2017.
Advokaten siger, at en rapport udarbejdet af Nationalt videnscenter om vold og traumatisk stress vil blive vigtig i den kommende retssag. Den handler om de psykosociale følger, som mindesmærket vil få for naboerne til det.
- Naboerne har udpeget et udmærket sted i nærheden. Men det tager staten ikke hensyn til. Det bliver en retssag, hvor naboloven får central betydning, siger Stabell.
Der skal opføres to nationale mindesteder efter terrorangrebet - et i regeringskvarteret i Oslo og et på Sørbråten i Hole kommune, som ligger tæt på Utøya.
Placeringen og udformningen af det planlagte mindesmærke i Hole er omstridt.
I Oslo skal der åbnes et midlertidigt mindested 22. juli 2016, som skal erstattes af et permanent mindested senere.
På Utøya blev der i 2015 opført et mindested som består af en ring med navnene på 60 af de 69, som blev dræbt på øen. Et informationscenter om angrebet og mindesmærket blev åbnet i juli sidste år.
I alt blev 77 mennesker dræbt under terrorangrebet. Otte mistede livet, da en bombe sprang i Oslo, mens 69 personer blev dræbt på Utøya.
/ritzau/NTB
