Nadal spiller sig let i semifinalen i Hamburg

Tennisspilleren Rafael Nadal er på vej mod en længe ventet succesoplevelse.

Fredag spillede den tidligere verdensetter sig ubesværet i semifinalen i turneringen Hamburg Open, da han på en time og 12 minutter vandt med 6-3, 6-2 over femteseedede Pablo Cuevas fra Uruguay.

Nadal er topseedet i Hamburg, hvor han i sine to første kampe besejrede landsmanden Fernando Verdasco og tjekken Jiri Vesely.

I semifinalen venter der en italiener. Spørgsmålet er bare, om det bliver fjerdeseedede Andreas Seppi eller useedede Simone Bolelli.

Turneringen i Hamburg bliver spillet på Nadals foretrukne underlag, grus, hvilket betyder, at store dele af verdenstoppen ikke deltager.

De er nemlig i fuld gang med at forberede sig til grandslam-turneringen US Open, der begynder 31. august og spilles på hardcourt-underlag.

En dårlig sæson har dog sendt Nadal helt ned som nummer 10 på verdensranglisten, og han har derfor valgt at sadle om og jagte selvtillid inden US Open.

Tidligere i år tabte han for blot anden gang i karrieren ved French Open, mens han i Wimbledon blev besejret allerede i anden runde.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip