Nægtede at rykke ud efter lig-fund: Nu siger politiet undskyld

Skrevet af Michael Lauritsen

05/11/2013

Dagens topnyheder

Der var ingen hjælp at hente hos alarmcentralen, da to piger fredag fandt liget af en 23-årig mand, der havde hængt sig selv ved Hillerød Station. 

Men der var tale om en beblagelig misforståelse, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politi om hængt mand: Det er bare en halloween-dukke

- Det er meget beklageligt det, der har fundet sted, og vi er meget kede af den misforståelse af situationen, der opstod i alarmcentralen. Vi tilbyder derfor nu at afholde et krisemøde for de borgere, der måtte have været i nærheden af den afdøde, og som har brug for at tale ud om hændelsen, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer.

Det var en 19-årig pige og en veninde, der fandt den døde mand siddende ved et hegn ved stationen. Pigen slog alarm, men alarmcentralen nægtede at sende politi og ambulance til stedet.

Pigen fik den forklaring, at der var kommet mange opkald om det. Og, at det bare var en dukke, som kunne være hængt op i anledningen af Halloween.

Først, da en mand fra Natteravnene efterfølgende til alarmcentralen, skete der noget. Han blev dog i første omgang også afvist. Men det lykkedes alligevel at overbevise alarmcentralen om, at der skulle hjælp til stedet.