Næsehornet er udryddet i Mozambique

»Det er dybt tragisk – ikke kun for bestanden, men også fordi, det er et signal om, hvor let nogle lande tager på beskyttelsen af de sidste næsehorn. Når det kan lykkes krybskytter at skyde de sidste 15 næsehorn i Mozambique med ét slag, så må der være noget helt galt i den måde, Mozambique griber situationen an,« siger Bengt Holst i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at meget endda tyder på, at det var lokale rangers, ansat til at passe på næsehornene, der viste krybskytterne vej til dyrene.

Det er imidlertid ikke kun Mozambique, der tager let på beskyttelsen af de truede næsehorn, vurderer Bengt Holst. Dyret er jagtet vildt i hele Afrika og stærkt på vej til at blive udryddet.

»Det ser i øjeblikket ret sort ud,« siger Bengt Holst.

Krybskytteriet er siden 2008 taget til, da en vietnamesisk embedsmand angiveligt påstod, at hans kræftsygdom var blevet kureret ved brug af næsehornspulver. Alene i 2012 blev omkring 650 næsehorn skudt i Sydafrika, oplyser Zoo, der aktivt støtter næsehornsforskningen i netop Sydafrika.

Dagens Gossip

Dagens TV