Næstved Rådhus er evakueret og afspærret

Politiet på Sydsjælland har evakueret alle medarbejdere på Næstved Rådhus, efter at der kort efter klokken ni fredag morgen kom en anmeldelse om en mistænkelig kuffert.

Da politiet kom til stedet, stod kufferten der fortsat, og derfor tog betjentene ingen chancer.

»Vi har mest af alt lyst til at gå hen og sparke til den. Men det har vi ikke gjort, men i stedet iværksat det helt store,« siger vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Området omkring rådhuset er afspærret, bygningen er evakueret, og rullemarie er tilkaldt for at se nærmere på kufferten.

Samtidig leder politiet efter kuffertens ejer.
 

Dagens Gossip