Nairobi: Mænd skyder vildt omkring sig i indkøbscenter

En bevæbnet gruppe mænd er lørdag stormet ind i et eksklusivt indkøbscenter i den kenyanske hovedstad Nairobi og begyndt at skyde vildt omkring sig.

Politi på stedet siger, at det er lykkedes dem at omringe centret, der er særlig populært blandt velhavende kenyanere. De beder samtidig alle om at holde sig langt væk fra området.

- Vi har betjente på stedet, der forsøger at komme ind til gruppen, der skyder derinde. De er ikke blevet lokaliseret endnu, siger en højtstående politimand til AFP.

- Betjentene går forsigtigt til værks, fordi der er uskyldige civile derinde, tilføjer han.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters, der befinder sig på stedet, melder om mindst fem døde.

Et andet vidne beretter om flere sårede, der er på vej ud af centret.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip