Nanna og kæresten fik tæsk foran deres hoveddør juleaften: Blev tævet med jernkæder

Nanna Skovmand fra Vesterbro i København er chokeret.

Efter en hyggelig juleaften tog hun og kæresten Mads Schøllhammer en taxa hjem. Parret bliver sat af ved hoveddøren, og her bliver de opsøgt af en ung andengenerationsindvandrer.

“Han er absolut konfliktsøgende og meget ubehagelig. Helt umotiveret slår han Mads i hovedet med en flaske, og Mads forsvarer sig. Imens kommer to eller tre andre 2.generations indvandrer løbende og en somalier,” skriver den rystede kvinde på facebook

Mads Schøllhammer råber til Nanna SKovmand, at hun skal løbe sin vej. Men det kan hun ikke få sig selv til.

“Jeg tror virkelig, at de vil slå ham ihjel. Jeg springer ind og prøver at få Mads væk. Dét skulle jeg aldrig have gjort… Den lille, usle, kujonagtige dreng, der startede alt det her, skubber mig i asfalten med panden først. Herefter tæver han mig gentagende gange med jernkæden i baghovedet, og så sortner alt,” forklarer hun.

Nanna Skovmand kommer til sig selv siddende i en pøl af sit eget blod. Hun har flækket læben helt over i to op til næsen og er blevet syet med 16 sting. Hun har mistet en tand, slået to løse og er blevet limet i baghovedet.

“Jeg er så uforstående.. Jeg sider tilbage med en masse spørgsmål, hvorfor? Hvorfor os? Hvad er meningen med denne grove vold?,” skriver hun.

Opslaget med de drabelige billeder af Nanna Skovmands skader er blevet delt næsten 13.000 gange på facebook i løbet af fem timer.

Se hendes fulde statusopdatering ved at klikke på billederne nedenfor.

Dagens Gossip

Dagens TV