Narkotragedien på Fyn: Politiet afhører 48-årig mand i dag

Den 48-årige mand fra Flemløse, som tog stoffer sammen med den 15-årige Jasmin Lechøtt Christensen, inden hun i torsdag blev fundet død, bliver formentlig afhørt af politiet i dag.

- Han er stadig indlagt, da vi skal lige have talt med sygehuset. Men han bliver muligvis afhørt i løbet af formiddagen, og så tager vi stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Fyns Politi, Henrik Justesen, til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Den 48-årige var sammen med en 14-årig pige langt væk i stofferne, da Jasmin Lechøtt Christensen torsdag eftermiddag blev fundet død - formentlig af en overdosis amfetamin.

I løbet af dag bliver den 15-årige obduceret.

Jasmin Lechøtt Christensen var stukket af fra et opholdssted i Sydøstjylland, og familien kontaktede politiet, da man fygtede, at hun opholdt sig hos den 48-årige mand i Flemløse, som er kendt i narkomiljøet og af politiet.

Da betjentene ikke fik nogen reaktion på adressen, blev døren brudt op, og man fandt Jasmin Lechøtt Christensen livløs, mens hendes 14-årige veninde og den 48-årige mand var bevidstløse og blev hastet til hospitalet.

De er begge unden for livsfare, mens 15-årige Jasmin bliver begravet på torsdag.

Dagens Gossip