NASA opdager hidtil ukendt planet, der ligner Jorden

Skrevet af Jesper Larsen

24/07/2015

Dagens topnyheder

Forskere fra NASA har offentliggjort deres seneste opdagelse i rummet, der kan vende op og ned på vores forståelse af verden. 

Ved hjælp af det kraftfulde Kepler-teleskop, er det lykkedes forskerne at finde en planet udenfor vores solsystem, der ligner Jorden på mange punkter. 

Planeten er cirka 60 procent større end Jorden, og den ligger omkring 1400 lysår herfra, fortalte forskere fra NASA på en stort anlagt pressekonference torsdag aften. 

Den nye opdagelse er indtil videreblevet døbt Kepler 452b, og det er muligvis et navn, vi vil komme til at høre end del mere til i fremtiden. 

For mens der tidligere er blevet opdaget planter af samme størrelse, så er det specielle ved Kepler 452b, at den bevæger sig rundt om en stjerne, der minder en del om den sol, vi kender fra vores planet. 

- Hvis vi tog planter med til denne planet, så ville de kunne udvikle sig helt fint. Det ville føles en hel del som at være hjemme i forhold til solen, siger Jon Jenkins, der er leder af dataanalysen hos NASAs Ames Reseach Center, ifølge Telegraph. 

Vurderet ud fra størrelsen på Kepler 452b tror forskerne, at planeten består af klipper og en overflade, vi kender fra Jorden, og at den har en afstand fra sin 'sol', til at den kan have vand på overfalden, hvilket vurderes til at være afgørende for, om der er mulighed for liv på planeten. 

- Den er seks milliarder år gammel. Det gør, at det er mærkbart, at der har været liv på dens overflade og dens have gør, at der er alle afgørende forudsætninger for at der har været liv på planeten.

- Det er det tætteste vi har været på at finde en anden planet som Jorden. Og Jorden følger næsten i fodsporene på sin ældre 'kusine', og den vil være på same stadie om 1.5 millarder års tid, siger Jon Jekins, ifølge Telegraph.