Natascha Linea fra "De Unge Mødre" fik tvangsfjernet nyfødt barn

18-årige Natascha Linea fra ”De Unge Mødre” fik tirsdag eftermiddag tvangsfjernet datteren Lia, som hun fødte i fredags.

Odense Kommune tvangsfjernede den blot fire dage gamle Lia ved 17-tiden. Det bekræfter Natascha’s far, Ole Kaup overfor bt.dk.

- Ja, de tog hende. Lidt over klokken 17 kom afgørelsen, at vi tabte sagen, og at de fulgte indstillingen fra børne- og ungeudvalget. Alt, hvad vi havde af argumentationer og positive udtalelser fra hospitalet blev fejet væk, lyder det fra Ole Kaup.

På Odense Universitetshospital har personalet observeret de unge forældre, Natascha og Bent. Og ifølge Ole Kaup har der kun været rosende anmærkninger og ord i papirerne.

Læs også: Natascha Linea har født - mister måske barnet idag

Odense Kommune holdt alligevel fast i, at de unge forældre på 18 og 21 år ikke er egnet til at tage sig af deres nyfødte pige.

- Natascha og Bent er kørt sammen med plejefamilien ud til dem for at sige farvel til Lia. De var fuldstændig knuste, selvfølgelig var de det, og jeg selv er så harm, siger Ole Kaup, der beskylder Odense kommune for at bryde serviceloven og ikke yde hjælp til den unge mor.

Han fortæller, at Odense Kommune anbefaler at hjælpe de unge mennesker, men Natascha og Bent har ingen hjælp fået. Derfor mener han at kommunen har overtrådt serviceloven ved ikke at hjælpe.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Kampen fortsætter for Lia. Afgørelsen om tvangsfjernelse er anket på stedet og nu kører sagen videre ved en advokat.

Årsagen til tvangsfjernelsen bunder blandt andet i, at Natascha Linea har en lav IQ, som ligger på 80. Samtidig er kæresten Bent meget ordblind.

Dagens Gossip