Natascha Linea har 15 huller i tænderne - kommunen betaler regningen

20-årige Natascha Linea fra programmet De unge mødre lider af tandlægeskræk.

- Jeg får hjertebanken og svedige håndflader. Jeg er simpelthen så bange for det. Jeg har oplevet flere gange, at selv om jeg har fået rigtig meget bedøvelse, så har det gjort mega ondt, fortæller Natascha Linea Kaup til udeoghjemme.dk.

- Jeg har kun været til tandlæge to-tre gange, siden jeg fyldte 18 år.

Derfor var kun også godt klar over, at hendes tænder var i dårlig stand - men hun havde aldrig regnet med, at det stod så slemt til.

Da hun endelig trodsede sin frygt for tandlæger for nylig, fik hun at vide, at hun har 15 huller i tænderne.

- Det er alt for meget. Jeg har også været dårlig til at passe mine tænder. Jeg vidste godt, at det var slemt, og så tænkte jeg, at det kunne være ligegyldigt, om der kom et hul mere, fortæller Natascha Linea Kaup.

- Efter at jeg har været til tandlæge, har jeg taget det meget mere seriøst, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Babylykke: Natascha Linea gravid igen

Natascha Linea Kaup har haft tandproblemer, siden hun var lille, fordi hun har født uden emalje på tænderne. De er samtidig blevet misfarvet af astamedicin.

Nu er hun begyndt at børste sine tænder grundigt to gange om dagen, og hun vil sørge for at passe sine tandlægebesøg, når hullerne er blevet fixet, skriver udeoghjemme.dk.

- Jeg skal til tandlæge hver tredje måned, når hullerne er blevet lavet, siger hun til ugebladet.

Natascha Linea Kaup har fået brev fra kommunen om, at hun kun skal betale et lille beløb for behandlingen.

- Når man er på kontanthjælp og under 24 år, så skal man kun betale 600 kroner selv, fortæller hun.

Derefter kan hun få ordnet sine tænder for 10.000 kroner om året.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip