Mod forventningen hos flere økonomer har Nationalbanken ikke annonceret en rentenedsættelse torsdag eftermiddag. Banken har tradition for at offentliggøre sin rentemeddelelser klokken 16.00, men synes ikke at ville trække rentevåbnet torsdag.
Nationalbankens rente på de såkaldte indskudsbeviser ligger således fortsat på minus 0,75 procent.
Valutastrateg i Nordea Niels Christensen vurderer, at det sker fordi, at Nationalbanken ikke vil være for lette at aflæse for de investorer, der køber op i kroner og dermed lægger pres på kursen.
- Nationalbanken ønsker ikke at være så nem at læse og vil gerne være i stand til at overraske markederne. Det skal sikre, at banken ikke presser sig selv op i et hjørne, siger han til Ritzau Finans.
Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, mener, at den udeblivende rentesænkning er et udtryk for, at Nationalbanken leder i værktøjskassen efter andre redskaber i forsvaret mod den danske krone.
- Beslutningen om ikke at gøre noget i dag peger da på en vis sandsynlighed for, at banken i stedet vil lade valutareserven blive opbygget, og at der muligvis skæves til andre alternativer - beslutningen om at stoppe for salg af statsobligationer viser i hvert fald, at man er parat til også at tage mere ukonventionelle metoder i brug, siger han.
Nationalbanken har på det seneste gennemført fire rentenedsættelser og stoppet udbuddet af statsobligationer, der er papirer med en løbetid på et år eller derover i forsøget på at modstå presset på den danske krone.
Presset på kronen er vokset, efter at den schweiziske nationalbank 15. januar droppede sin fastkurs over for euroen.
Det resulterede i en styrkelse af schweizerfrancen, og ved at veksle til kroner håber spekulanter på at kunne tjene på en lignende udvikling i den danske valuta, hvis den sættes fri.
Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982. Først over for D-marken og siden euroen.
/ritzau/
