Nationalbanken: Lad boligejere passe sig selv

Skrevet af admin

20/03/2013
Hvis nationalbankdirektør Lars Rohde råber højt nok, så kan han vel næsten høres på Christiansborg Slotsplads, der bare ligger et par hundrede meter væk fra Nationalbanken i fuglelinje.Lars Rohde sparede dog sit stemmebånd og benyttede i stedet pressemødet ved fremlæggelse af Nationalbankens regnskab for 2012 og prognosen for økonomien frem mod 2015 i går til at komme med sit budskab til politikerne. De bør dy sig for fristelsen til lempe reglerne for boligejerne med afdragsfrie lån, for det kan ifølge nationalbankdirektøren skade det danske realkreditsystems troværdighed.»Hvis man giver mulighed for, at man kan rulle sin afdragsfrihed, selvom lånene nærmer sig tagryggen, så synes jeg, at vi slår os selv på munden, når vi samtidig argumenterer for, at danske realkreditobligationer skal betragtes som lige så sikre som statsobligationer«, sagde Lars Rohde ved pressemødet.Realkreditsektor har bedt om lempelige reglerDe afdragsfrie lån blev indført i 2003, og derfor vil tusindvis af boligejere fra i år og de næste mange år opleve, at deres 10-årige lån skal refinansieres. Det kan især give problemer for de, der har købt bolig, da boligpriserne var på deres højeste omkring 2006. De risikerer nu at blive teknisk insolvente.Derfor har realkreditsektoren bedt Erhvervs - og vækstminister Annette Vilhelmsen overveje mere lempelige regler. En model kunne være at lade kunderne fortsætte afdragsfriheden på den del af lånet, som ligger inden for 80 procent af boligens værdi og så tilbyde et nyt lån med afdrag på den overskydende del.Men en sådan løsning kan ifølge Lars Rohde risikere at svække tilliden til danske realkreditobligationer, som i øjeblikket er til debat i EU i forbindelse med udformningen af de nye Basel 3-regler.Få boligejere i klemmeNationalbanken peger i øvrigt på, at det er ganske få familier, der risikerer at komme i klemme. Ifølge Nationalbankens egen prognose vil der frem til 2019 være 110.000 familier, der mister deres afdragsfrihed. Ud af dem er det 10 procent, der på nuværende tidspunkt ikke vil være i stand til at afdrage deres gæld over de næste 20 år.Men det betyder ikke, at de ikke kan betale, når deres afdragsfrihed udløber og hvis boligpriserne - som Nationalbanken forventer - stiger med to procent i 2013 og tre procent i 2014, vil andelen af familier, der kommer i klemme blive endnu færre.»Så vi tror, at problemet er overskueligt.« sagde Lars Rohde, der også peger på den lave rente som en hjælpende faktor:»Det er værd at bemærke, at renten nu er væsentligt lavere, end da lånene blev optaget. Så jeg ser ikke rigtig nogen grund til at lave en hjælpepakke til boligejerne,« sagde Lars Rohde.

Mest læste i dag

Hvis nationalbankdirektør Lars Rohde råber højt nok, så kan han vel næsten høres på Christiansborg Slotsplads, der bare ligger et par hundrede meter væk fra Nationalbanken i fuglelinje.

Lars Rohde sparede dog sit stemmebånd og benyttede i stedet pressemødet ved fremlæggelse af Nationalbankens regnskab for 2012 og prognosen for økonomien frem mod 2015 i går til at komme med sit budskab til politikerne. De bør dy sig for fristelsen til lempe reglerne for boligejerne med afdragsfrie lån, for det kan ifølge nationalbankdirektøren skade det danske realkreditsystems troværdighed.

»Hvis man giver mulighed for, at man kan rulle sin afdragsfrihed, selvom lånene nærmer sig tagryggen, så synes jeg, at vi slår os selv på munden, når vi samtidig argumenterer for, at danske realkreditobligationer skal betragtes som lige så sikre som statsobligationer«, sagde Lars Rohde ved pressemødet.Realkreditsektor har bedt om lempelige regler

De afdragsfrie lån blev indført i 2003, og derfor vil tusindvis af boligejere fra i år og de næste mange år opleve, at deres 10-årige lån skal refinansieres. Det kan især give problemer for de, der har købt bolig, da boligpriserne var på deres højeste omkring 2006. De risikerer nu at blive teknisk insolvente.

Derfor har realkreditsektoren bedt Erhvervs - og vækstminister Annette Vilhelmsen overveje mere lempelige regler. En model kunne være at lade kunderne fortsætte afdragsfriheden på den del af lånet, som ligger inden for 80 procent af boligens værdi og så tilbyde et nyt lån med afdrag på den overskydende del.

Men en sådan løsning kan ifølge Lars Rohde risikere at svække tilliden til danske realkreditobligationer, som i øjeblikket er til debat i EU i forbindelse med udformningen af de nye Basel 3-regler.Få boligejere i klemme

Nationalbanken peger i øvrigt på, at det er ganske få familier, der risikerer at komme i klemme. Ifølge Nationalbankens egen prognose vil der frem til 2019 være 110.000 familier, der mister deres afdragsfrihed. Ud af dem er det 10 procent, der på nuværende tidspunkt ikke vil være i stand til at afdrage deres gæld over de næste 20 år.

Men det betyder ikke, at de ikke kan betale, når deres afdragsfrihed udløber og hvis boligpriserne - som Nationalbanken forventer - stiger med to procent i 2013 og tre procent i 2014, vil andelen af familier, der kommer i klemme blive endnu færre.

»Så vi tror, at problemet er overskueligt.« sagde Lars Rohde, der også peger på den lave rente som en hjælpende faktor:

»Det er værd at bemærke, at renten nu er væsentligt lavere, end da lånene blev optaget. Så jeg ser ikke rigtig nogen grund til at lave en hjælpepakke til boligejerne,« sagde Lars Rohde.