Nationalbanken sænker endnu engang den danske rente på indskudsbeviser. Det sker uden nyt fra Den Europæiske Centralbank, ECB.
Indskudsbevisrenten nedsættes med 0,15 procentpoint til -0,50 procent. Udlånsrenten, diskontoen og foliorenten holdes uændret.
- Rentenedsættelsen sker på baggrund af Nationalbankens køb af valuta i markedet, skriver Nationalbanken.
/ritzau/