Nationalbanken sænker renten: Kronen skal holdes stabil

Skrevet af admin

04/09/2014

Dagens topnyheder

Danmarks Nationalbank følger delvist i sporene på Den Europæiske Centralbank og sænker renten. Indskudsrenten bliver sænket til negative 0,05 procent fra 0,05 procent.

Der bliver derimod ikke pillet ved udlånsrenten, der fortsat er på 0,20 procent.

Det oplyser Nationalbanken i en meddelelse torsdag.

Den Europæiske Centralbank sænkede tidligere torsdag indlånsrenten til negative 0,20 procent fra negative 0,10 procent. Modsat Nationalbanken valgte Den Europæiske Centralbank også at sænke udlånsrenten til 0,05 procent fra 0,15 procent.

Der var ventet, at Nationalbanken ville følge trop i forhold til indskudsrenten, da Danmark har fastkurspolitik over for euroen og derfor sigter efter at have en holde kronen stabil over for den fælleseuropæiske valuta.

Kronen er blevet styrket de seneste uger, og en euro koster torsdag eftermiddag omkring 7,44 kroner, hvilket er mindre end de 7,46 kroner per euro, som Danmarks Nationalbank normalt pejler efter.

Det er ikke første gang, at den Danmarks Nationalbank har haft negative renter. I perioden fra juli 2012 til april i år var indskudsrenten negativ.

/ritzau/