Nationalbanken sænker renten på indlån

Skrevet af admin

22/01/2015

Mest læste i dag

Nationalbanken sænker renten på indskudsbeviser med 0,15 procentpoint til minus 0,35 procent, oplyser banken. Det sker efter ECB's opkøbsprogram på 8500 milliarder.

Nedsættelsen sker med virkning fra fredag, oplyser Nationalbanken.

Dermed bliver det dyrere for landets banker og pengeinstitutter, at have penge stående i Nationalbanken.

Den toneangivende udlånsrente lader Nationalbanken i ro, den er på kun 0,05 procent, samme niveau som den toneangivende eurorente.

/ritzau/